Vinterhalvåret står i forkølelsens tegn

Vi kan tydeligt mærke at influenza- og forkølelsestiden er over os fra bag skranken på apoteket. Mange kommer ind og beder om smertestillende for hovedpinen og næsespray for tilstoppede næser.

Der findes flere ting du kan gøre både for at nedsætte risiskoen for at blive smittet med de virus, der florerer i øjeblikket og for at lindre symptomerne, når forkølelsen eller influenzaen først har ramt dig.

Det kan du gøre for at nedsætte risikoen for smitte

  • Vask hænder ofte – især når du befinder dig blandt mange mennesker, fx på arbejdet eller når du har hentet børn i institutionen.
  • Hav evt. en lille flaske disinficerende væske med i tasken, når du er på farten – rens hænderne med væsken før du spiser eller fisker et stykke tyggegummi op af pakken, hvis du ikke har vand og sæbe inden for rækkevidde.
  • Sørg for at spise sundt og varieret – få grøntsager og kød, så du får alle de vitaminer og mineraler, du skal bruge for at styrke dit immunforsvar.
  • Suppler evt. din kost med en vitaminpille dagligt. Især D-vitamin er vigtigt nu hvor vi går vinteren i møde med mindre sollys. Der findes også andre former for kosttilskud, som menes at styrke immunforsvaret.
  • Der findes også naturlægemidler, som kan forebygge og formildne symptomer. På Apoteket kan du købe naturlægemidlet Echinaforce, som menes at kunne tage mildere forkølelsessymptomer.
  • Sørg for at få bevæget dig og kom ud i lyset. Det gør kroppen stærkere og mere modstandsdygtig.

Det kan du gøre for lindre symptomerne på forkølelse og influenza

  • Hvis du er plaget af tilstoppet næse, kan det hjælpe dig at få åbnet passagen gennem næseborene. Mange næsesprays kan fåes i håndkøb. Der er efterhånden også flere, der bruger en såkaldt næseskyller, eller et næsehorn, som det hedder på apoteket. Det er en plastik kande, du kan få på apoteket, hvor du selv skal blande lunkent vand med salt, og skylle næsen igennem. Nogle mener, at næseskyldning forebygger bihule- og mellemørebetændelse.
  • Drik masser af væske, da forkølelsen udtørrer slimhinderne, og har du feber mister kroppen også væske.
  • Hvis du hoster findes der både hostesafter og hostelindrende medicin, som kan du købe i håndkøb på apoteket.
  • Forkølelse kan også give hovedpine. Har du influenza og feber kan du lindre symptomerne med noget smertestillende. Man kan sagtens tage en smertestillende tablet som fx Panodil hver 6. time.

“Vi kan hjælpe dig med at få lindret symptomerne så du bedre kan holde ud at være syg. Men der findes ingen behandling mod hverken forkølelse eller influenza. Så husk at tage den med ro og få hvilet dig, indtil du er ovenpå igen”, tilråder Amir Hazrati informationsfarmaceut på Gl Kongevej Apotek.

Hvornår kan apoteket hjælpe?

  • Hvis du har brug for rådgivning til kosttilskud, så spørg på apoteket.
  • Hvis du er forkølet, og har brug for noget, som kan lindre symptomerne, så findes der mange produkter i håndkøb.
  • Hvis du går med en forkølelse, som ikke rigtig vil gå over, du begynder at få feber i flere dage eller får smerter i hals eller ører, så bør du kontakte din læge for at blive undersøgt og evt. få udskrevet en recept.
This entry was posted in håndkøb, sygdom, tips and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>